Efter at have testet Dating.dk igennem de sidste 30 dage, må jeg desværre konkludere at resultatet er nedslående. Det bevirker samtidig at Dating.dk får frataget to ud af 5 stjerner i den samlede bedømmelse. Hvorfor vil jeg komme ind på i det følgende afsnit.
Når du opretter en profil på Dating.dk, så er dine muligheder begrænsede. Du kan ikke skrive post, du kan ikke læse post, du kan ikke se hvem der besøger din profil, du kan ikke se hvem der klikker interesseret til din profil, du kan ikke se hvilke profiler du matcher med og du kan ikke se hvor aktive de andre brugere er. Der er naturligvis en løsning på de fleste af problemerne, du skal bare finde dit dankort frem og indtaste numrene, så har du næsten adgang til det hele, men også kun næsten..
Betaler du 219 kr. for 30 dages medlemskab eller 714 kr. for 6 måneders medlemskab, så får du nemlig adgang til at læse og skrive breve, du får adgang til chat, besøgslisten, interesse-funktionen og du biliver vist øverst i søgeresultaterne. Det var da nogen af tingene, men jeg er stadig ikke tilfreds med udvalget. Overskriften lyder: “Med +PlusProfil får du adgang til alt” det jo løgn, se hvorfor i næste afsnit under billedet!
Jeg fik nemlig ikke adgang til alt. Men betaler jeg yderligere 99 kr. pr. måned, så får jeg åbnet op for at alle kan skrive til mig, uanset medlemskab, alle kan læse mine breve, jeg kan se hvornår brevet er læst, og jeg kan se om det er blevet læst. Mine breve bliver fremhævet, jeg kan se hvor aktive andre profiler er og jeg kan se hvor gode de andre profler er til at svare på post. Men jeg er stadig ikke tilfreds med udvalget, selv om jeg nu skulle have adgang til alt + lidt ekstra? Hvordan kan alt være alt uden at være det hele?.
Dating.dk pumper nemlig mellem 218 kr. og 318 kr. om måneden fra mit betalingskort, uanset resultatet af min aktivitet inden for brevskrivning, match-making eller lignende. Jeg kan ikke se om den pågældende profil er PlusProfil, og derfor kan det samme som mig, jeg kan ikke stole på oplysningen om at den pågældende profil er online og mange af de profiler der dukker op i søgning har ikke været online inden for det sidste halve år.
På trods af at jeg for denne test måned med fuld musik har betalt 318 kr. så har jeg ikke adgang til basale informationer som jeg kan regne med. I mindst to tilfælde, har jeg skrevet til andre profiler, profilerne står til at være online 24/7, alligevel er ingen af brevene blevet læst og ingen af profilerne har besøgt min profil. Ser man nærmere på profilernes statistik, som jeg har betalt ekstra for, så står begge profiler til at være online i skrivende stund. Men sjovt nok har ingen at profilerne været aktive inden for de sidste 48 timer. Sidst men ikke mindst, så står der at begge profiler svarer meget selektivt, eller som jeg vil tolke det, aldrig. Hvis du ved at profilen aldrig svarer, eksempelvis fordi profilen aldrig er aktiv, så er der jo ingen grund til at skrive til profilen, og dermed heller ingen grund til at vise profilen i søgeresultaterne.
Har man et ønske om at møde kærligheden online, uden at blive flået, så er det nedslående at blive mødt at inaktive profiler, der fremstår som værende aktive. Man kan skrive en masse seriøse henvendelser og aldrig modtage et svar. Så er det op af bakke med online dating!!
Som en ekstra lille detalje, ser jeg en bekendt på Dating.dk i går formiddags. Hun står til at være online, hvilket jeg så kommenterer til nytår i går aftes/nat. Det kunne hun ikke forstå, hun havde slettet Dating.dk app’en fra sin telefon og havde ikke været på Dating.dk inden for den sidste uge… Klikker jeg ind på hendes profil nu, så siger den at hun er online og hun har været aktiv inden for den seneste måned.. Det betyder at hun ikke har været online i dag, hun ikke har været online i går og at hun ikke har været online, inden for den sidste uges tid. Oplysningerne passer simpelthen ikke sammen.
Eventyret starter her
Ja, Dating.dk henviser naturligvis til parforholdets eventyr når de reklamerer med det slogan. Man kan dog få den tanke at eventyret mere går ud på at udforske ukendt land, et land fuld at lukkede, stillestående samfuld (inaktive profiler) hvis man lykkedes med at få hugget sig igennem regnskoven (profilerne) og når frem til en aktiv og kærligheds søgende profil, så kan det måske blive til et eventyr. Men vejen er lang og der er mange bump på vejen.
Mulighed for forbedring?
Dating.dk skal naturligvis have mulighed for at generhverve sine stjerner. Men før det kan ske, er der nogle ting der skal bringes i orden! De prøver at sælge en pakkerejse hvor man selv skal købe flybilletten, finde hotellet og sørge for maden. De stiller søgemaskinen til rådighed, men listen er fuld af “lukkede hoteller” og “krakkede flyselskaber” (inaktive brugere). Der er ingen mulighed for konkurs forsikring, man kan bare betale for eventyret og håbe på det bedste. Hvordan får de rettet op på skuden?
1. Inaktive profiler (Ikke online i 1 måned)! De kunne deaktiveres, så de ikke fremgår af forside, søgning og andre lister.
2. +PlusProfiler bør markeres! Som det er nu, ved man ikke om man skriver til en gratis profil eller en +PlusProfil, det eneste Dating.dk får ud af det er at at folk henviser til deres Facebook profiler m.v. i profilteksten, for at prøve at opnå kontakt til andre.
3. Hvis man er offline/inaktiv så skal man ikke stå markeret som værende online! Fordi App’en kører i baggrunden på mobilen er man ikke online! Man er online, hvis man er aktiv på siden!
4. Hvad blev der af lyden? Der var engang man kunne vælge en lyd, når der kom ny post. Nu skal man enten vente på mobilen siger bing (hvis man har app’en installeret) eller sidde og opdatere skærmen, for at blive opmærksom på at man har fået ny post. Hvad sker der for det?
Dating.dk har har nu fået lidt forslag til forbedringer der kan rette op på den synkende skude! Så gør nu noget ved det, det andet er simpelthen for useriøst! Få arbejdstøjet på og få lavet en datingside der kan bruges til andet end blot at tjene penge på jeres brugere.
Godt nytår!
P.S. Det skal dog siges at du kan være heldig! Der findes reelle og seriøse personer midt i mængden af skrammel. Så hvis du er heldig, kan du finde kærligheden på Dating.dk, som det er sket så mange gange før.