Det første møde er altid det sværeste! Det er grænseoverskridende, det er nervepirrende og det er vanvittigt spændende:-) Inden det første måde har man en hel masse tanker om hvilken person man kommer til at stå overfor. Ud fra den profil man har kigget på hundredevis af gange og de mange breve der er blevet sendt og måske endda alle de gange man har talt sammen, har man dannet sig et billede af den person man skal møde. Men hvordan griber man det så an?

Der er ikke nogen universal opskrift på hvordan man får en god første date. Det vigtigste er efter min mening, at begge føler sig trygge og i nogen rammer, hvor der ingen farer er. Jeg har selv efterhånden gjort det 3 gange og det har været meget forskelligt. Et møde på en station i en fremmed by og derefter ud at spise, et møde i en anden fremmed by og en tur i biografen og faktisk også engang, hvor fyren ringede på min dør. Man skal for det første sikre sig og mærke efter om man selv har det godt med situationen. Er man selv veltilpas og afslappet skal det hele nok gå. Jeg vil dog stadig til hver en tid anbefale at man mødes i det offentlige rum, så begge parter er lige trygge. jeg har også hver gang allieret mig med en, der hele tiden vidste hvor jeg var.

Langt de fleste mennesker på datingsiderne er der med reelle hensigter – medmindre det altså er tydeligt, at der den pågældende leder efter er uforpligtende sjov. Så der er altså ingen grund til ikke at turde mødes, da verden omkring en, nok skal passe på dig.

Når du først har mødt din date i virkeligheden og det første kram er overstået, mener jeg at det vigtige på første date, er om personen virkelig er den samme i virkeligheden som foran skærmen. Og så er det vigtigt at huske at snakke om, om det har været en god aften. I stedet for at skrive om det, 5 minutter efter man har sat sig ind i toget.

God fornøjelse med jeres dates 😉

© Sergey Ryzhov - Fotolia.com
© Sergey Ryzhov – Fotolia.com

Kategorier: Artikler