Sad lige og læste en debat under et lynbesøg på Love.dk. Kan afsløre at der pt. ikke rigtig er så meget at komme efter, hvis du er fyr og mellem 20 og 30 år. Så er du advaret! Men der var da 400 online, så er du derover så er der måske en chance.

Nå anyway, det jeg ville dele med jer var en debat jeg faldt over. “Hvad er værdien af datingsider?” Værdien skulle meget gerne være, muligheden for at finde kærligheden. Men hvor mange når der til? Som flere af brugerne i debatten konkulderede så gik mange “online” forhold i stykker grundet afstand. Chancen skulle derfor være større hvis man bor tæt på hinanden. Men græsset er jo altid lidt grønnere på den anden side, så hvis du bor i København, så bor alle de søde piger i Aarhus, bor du i Skagen, så bor alle de søde fyre i Odense og sådan kunne vi blive ved…

Ulempen ved landsdækkende dating er helt klart at udvalget kan være meget langt væk. Hvis man har fast arbejde i den ene ende af landet, så kan der være langt til kærligheden i den anden ende af landet? Med mindre du er villig til at flytte selvfølgelig. Hvis vi går tilbage til Lokal dating, frem for global dating, så er det nemmere at finde en “danse partner” til det lokale halbal.

Vi bliver kræsne af Netdating, så hvis du har været i gang længe, så hold en pause, se hvad der er uden for vinduerne og hold dig væk fra datingsiderne i et par måneder, saml energi til et nyt forsøg. Husk at holde øjnene åbne og find så det du søger. Kærligheden behøver ikke være en model fra side 9, nej stil ikke så høje krav til dit mål, du kunne risikere at ramme forbi noget interessant.

God weekend!

© Alexander Raths - Fotolia.com
© Alexander Raths – Fotolia.com

Kategorier: Artikler