Dette er artkel nr. 400 her på NetdatingTips.dk – Hip hurra 🙂

Hvordan skal man egentlig gribe en dating samtale an? Hvis du ser ud som på billedet, ja så følg lige med her.

Regel nr. 1 – Glem interesse knappen, det er for nemt! Send et brev hvis du er interesseret!

Du kender det sikker alt for godt.. Du har fundet en interessant profil, men hvad skal man lige skrive? “Hej du ser sød ud”. Hvad er chancen for at få svar på den? Tvivlsom, der skal noget mere kød på, med mindre du er usandsynlig heldig.

Du er nød til at skrive et brev der giver viser at du er interesseret! Standardbreve du sender ud til 20 profiler gennemskues ret hurtigt. Læs profilteksten, find ud af hvilke interesser han/hun har, så du har noget at spørge ind til. Man kan starte på mange måder, Kære osv.. men Hej er nu engang den bedste og mest neutrale samtale starter.

Når du så er i gang med at skrive brevet, så sørg for ikke kun at rette fokus på modtageren. Smid også lidt guldkorn om dig selv ind i brevet. Dit første brev er dit førstehåndsindtryk, hvis du giver et dårligt førstehåndsindtryk, så er der stor sandsynlighed for at der aldrig bliver en anden gang. Så sørg for at gøre det ordentligt fra start af. Netdating er når det kommer til stykket et spørgsmål om to muligheder når man ser en profil, eller modtager et brev. 1. Dur ikke, eller 2. Dur. Der er derfor 50% chance for at du forspilder din chance. Men fokuser på de 50% chance der er for at det lykkedes.

Hvis du ikke skal drukne i indbakken, så sørg for at skrive en interessant emne linje.. Du kender det måske fra nyhedsbreve der ender i din e-mail indbakke.. Hvis der er en god starter, i form af et en god emne linje, så er chancen for at du åbner den først større. Det samme vil vi gerne have her.

Undgå at spørge om følgende:
1. Hvad laver du? (Står garanteret i hans/hendes profil)
2. Hvor gammel er du? (Står på alle datingprofiler)
3. Lyst til at skrive med mig? (Doh.. Hvis ja, så får du svar, hvis nej, høre du ikke noget)
4. Lad være med at spørge om ting du kan læse dig til i profilteksten.

For lige at kommentere på pkt. 4. Hvis du spørger om noget du åbenlyst får svar på i profilteksten, så udstråler du helt forkerte signaler. Det siger nemlig at du slet ikke er interesseret, for du har kun kigget på billederne og ikke skænket profilteksten en tanke.

Lad være med at kaste omkring dig med komplimenter. Du kan sagtens bruge et enkelt, men lad være med at lade det være det alt overskyggende emne for hele dit brev. Sørg for at vise interesse, og prøv at skille dig ud fra mængden.

Giv modtageren lyst til at svare på dit brev, så er du kommet langt. Vær opmærksom og oprigtigt interesseret. Send ALDRIG et brev afsted uden et spørgsmål (Stil åbne spørgsmål, HV spørgsmål.. Hvordan, Hvorfor, Hvorhenne?) Lukkede spørgsmål er spørgsmål man kan svare Ja eller Nej til.. Det er der ikke meget samtale over.

Held og lykke med det!


© Eric Simard – Fotolia.com