Hvorfor netdating?
Netdating har en lang række fordele i forhold til andre former for dating. Nogle af disse fordele er:

· Man kan nemt få overblik over en meget lang liste af mennesker, og sortere imellem dem ud fra ens egne kriterier
· Det er hurtigt og effektivt at se om folk er interessante
· Der er socialt ufarligt – ingen andre end en selv og den man skriver til, kender til en eventuel afvisning (modsat når man er i byen og ens venner + hele baren ser det)

Der er derfor rigtig mange piger og fyre som er gået over til at bruge netdating som deres primære værktøj til at møde nye mennesker.

Nogle ser netdating som noget der er meget nørdet, og tør ikke røre det. Der er for nogle et tabu omkring emnet. Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi folk bør få øjnene op lige nu. I dag er det helt socialt acceptabelt at bruge netdating, og det har tilmeld enorme fordele. Der er ingen grund til at holde sig væk fra netdating.

Hvor hvem og aldersforskel
Denne guide er skrevet med det formål at komme i kontakt med piger i aldersgruppen 17-23. Søger man en ældre målgruppe er der områder hvor guiden kan være en smule misvisende.

Vi har selv testet guiden med ældre profiler og ældre kvinder. Der er meget af guiden som holder stik, men på følgende områder skal man passe på:

* “Fra pigens synspunkt” – Ældre kvinder får færre breve, og opsøger derfor til tider selv fyrene. Derfor er der en større ligevægt her, som gør det hele nemmere.
* Rollespil / Andre lege – Dette kan gøre at man anses for at være umoden. Det er vigtigt at legene kommer ind på et senere tidspunkt for at skabe sjov, men i starten ønsker man ikke at stemple sig selv som umoden. Det sidste en kvinde ønsker er en umoden mand.
* At komme på date – Ældre kvinder er langt mere tryg ved at gå hurtigt på date modsat yngre. Derfor vil hele processen omkring MSN/SMS være mere ligegyldig her, og det er hurtigere at arrangere en date.

Ældre kvinder ønsker typisk også at finde seriøs kærlighed fremfor tilfældig sex, hvilket er ret tydeligt når man skriver med dem.

Hvorfor svarer så få piger (primært for unge)?
Et af de hyppigste spørgsmål vi hører fra folk er: ”Hvorfor svarer så få piger mig?”.

Vi anbefaler at du læser sektionen ”Fra pigens synspunkt”. På et datingsite er rollerne typisk sådan at fyrene skriver til pigerne, og pigerne modtager en masse breve. Her kan de vælge iblandt alle de fyre de vil. Mange unge piger modtager imellem 10-30 breve på en normal dag (hvis hun er online) på de større datingsites.

Lad os vende den om. Forestil dig at du fik 25 breve om dagen fra tilfældige piger. Ikke bare en dag, men hver dag. Hvor mange ville du svare? Personligt ville jeg kun svare lige netop de få piger som jeg synes var interessante. Derfor ville jeg kræve at de skulle skille sig positivt ud, enten ved: Udseende, spændende profiltekst, spændende indledende brev eller noget fjerde. Men kort sagt: De skulle være anderledes!

Det er også nøglen i den her guide. Man skal skille sig ud og være anderledes. Det gælder både for alle aldersgrupper.

Processen
Enhver interaktion med nye mennesker har den samme proces. For nogle stopper den proces næsten før den er startet (hvis man f.eks. ikke bryder sig om personen), hos andre fortsætter den proces meget længere.

Modellen fungerer således at hver lag skal være opfyldt for at gå videre til det næste. Har man ikke attraction, så kan man ikke opbygge comfort. Har man ikke comfort kan man ikke nødvendigvis opbygge seduction.

En del fyre bliver tit ”pigernes” ven og opnår aldrig mere end det. Det er fordi personen aldrig bevæger sig over i seductionfasen. De fyre (eller piger) man kalder playere skipper tit comfortfasen, hvilket resulterer i at der ikke er et stabilt venskabeligt forhold imellem dem.

Typisk fungerer det således at man skaber attraction på datingsiden. Herefter fortsætter man det og går over i comfort på MSN/telefonen. Man går så over i seduction imens man dater.

BEMÆRK: Denne proces kan sagtens ændres en del. Nogle vil helst date meget hurtigt, og der handler det om at opbygge attraction på daten i stedet for seduction. For andre foretrækker de at opbygge seduction på datingsitet.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *