Som lovet for 10 dage siden kommer hermed en opfølgning på de Tilvalgspakker som Dating.dk har indført her i starten af måneden. Som tidligere annonceret så hævede Dating.dk priserne med 68% i efteråret 2012. I foråret 2013 fjernede man så muligheden for at se om brevene var blevet læst.

Muligheden for den basale information blev så genindført mod betaling på 79 kr pr. måned. Man fik dog den bonus at alle nu kan svare på dine breve og desuden bliver dine breve fremhævet i modtagerens indbakke (Tilvalgspakke 1). Hvis vi lige ser bort set fra den gamle funktion der blev genindført, så syntes jeg det er dyrt!

Eksempel på pris 2012:
1 års plusprofil: 849,00 kr.
Eksempel på pris 2013:
1 års plusprofil: 1.428,00 kr.
Eksempel på pris 2013 inkl. Tilvalgspakke 1
1 års plusprofil: 2.376,00 kr.
Eksempel på pris 2013 inkl. Tilvalgspakke 2
1 års plusprofil: 2.136,00 kr.
Eksempel på pris 2013 inkl. Tilvalgspakke 1 + Tilvalgspakke 2 (mængderabat)
1 års plusprofil: 2.616,00 kr.

Hvad får du så i Tilvalgspakke 2? Du får en lille ekstra info boks på alle profiler:
dating-dk-tilvalg

af denne boks fremgår det hvornår profilen sidst har været online og hvor ofte profilen besvare post. Har tjekket nogle af mine foreslåede Matchprofiler, hvoraf det fremgår at nogen af dem ikke har været online i 1,2 ja op til 6 måneder. Hvis ikke du kan se hvornår profilen sidst har været online, ja så risikere du at skrive til en der ikke har været, eller kommer online i længere tid. Dvs. du spilder din tid. Du kan selvfølgelig “nøjes” med at købe pakke 2, og få de oplysninger for 59 kr. pr. måned, eller 708 kr. for et år. Med de prisstigninger og dyre tilvalgs funktioner, kunne det virke til at dating.dk prøver at malke dit dankort.

Konklusionen:
Lad os se sådan på det, hvis du gerne vil vide om dine breve er blevet læst (ja tak) så må du betale ekstra. Hvis du vil se om det er en profil der svare på post og om profilen har været online inden for de sidste 6 måneder (ja tak) så må du også betale.. Eller slette din profil. Er det pengene værd? Hvis de funktioner her er vigtige for dig, så er de da gode at have, men hvis du ikke har lyst til at betale 3 gange så meget for samme vare. Ja så burde du overveje at finde et andet sted at søge kærligheden. Håber du finder kærligheden inden du bliver fattig!

Kategorier: Nyheder

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *