Helt generelt har profilen den funktion at sælge sig selv bedst muligt. Ud fra afsnittet ”Fra pigens synspunkt”, så handler det om at skille sig ud på en positiv måde. Når en pige modtager over 20 breve på en dag, så er det naturligt at der sker en selektering.

Profilbilledet
Om man vil det eller ej, så er profilbilledet til dels det vigtigste i ens profil. Folk bedømmer en på det ydre, og derfor bestemmer det tit hvor meget succes man får med netdating.

Tit et kravet til profilbilleder at man kun skal kunne se en selv, man skal kunne se hele hovedet og der må ikke være andre ting med på billedet. Dette sætter desværre nogle begrænsninger.

Når man skal vælge et billede, så sørg for:

· Billedet skal fange – Sæt dit billede ved siden af et par andre tilfældige billeder fra et datingsite, og vurder om dit billede skiller sig ud
· Udstrål du er glad og positiv
· Få vurderet en række forskellige billeder – spørg nogle veninder om hvilket der er bedst, brug en hot/not service eller skriv til os via Hotlinen

Hvis man ønsker at gøre ens billede lidt mere specielt, så kan man også arbejde lidt med det i Photoshop eller andre billedebehandlingsprogrammer. Her kan man arbejde med farver, kontrast osv. Vi anbefaler dog ikke at lave for store ændringer, og på nogle sider accepteres det ikke.

Profilteksten
Profilteksten har den funktion at sælge sig selv samt at adskille sig fra andre fyre. Det er her vigtigt at nævne der er MANGE fremgangsmåder til at lave den god profiltekst.

Det vigtigste at undgå i profilteksten er:

· Man skal ikke tale dårligt om sig selv, f.eks.: ”Jeg er ikke så god til det her..”, ”Jeg har ikke så mange venner”, ”Jeg plejer ikke at få så mange svar..”
· Undgå clicher og kædetekster: A-Z lister, musik lister, Rest In Peace beskeder, vennelister osv.
· Punktopstillede oplysninger (navn, alder, status, bopæl, osv.)

Selvom der selvfølgelig er mange gode fremgangsmåder, så er vores erfaring at det virker bedst med en sammenhængende tekst. Herefter er legen ret fri.

For nogle fungerer det bedst at lave et overhængende tema også skrive drillende om det. For andre virker det bedst at fortælle om ens drømme. For andre virker det bedst at fortælle om sig selv i en sjov sammenhængende tekst. Vi kommer med eksempler og praktiske forklaringer i vores nyhedsbrev og blog.

Det er også vigtigt at få profilteksten vurderet. Gør enten dette ved at spørge en ven/veninde til råds eller skriv til os via Hotlinen.

Oplysninger
Sørg for at alle oplysninger er ægte. Hvis man er overvægtig, så kan pigen godt se det på billede – skriv din rigtige vægt og højde.

Der er ingen grund til at lyve i disse oplysninger, eftersom at pigen ville finde ud af det i sidste ende alligevel.

Oplysninger som ”Film genrer”, ”Her går jeg i byen”, ”Favorit mad” er ikke en nødvendigvis at udfylde. Dette kan skabe noget mere troværdighed og ægte omkring dig, men det er ikke det vigtigste i profilen.

Galleriet
På de fleste sites har man mulighed for at vælge lægge nogle flere billeder op på ens profil. Vi anbefaler at man kan bruge en blanding af følgende type billeder:

· Billeder som viser forskellige evner: Guitar, Dans, Madlavning eller lignende
· Billeder som viser man har venner og går til fester
· Sjove billeder som giver anledning til at folk kan stille spørgsmål til dem

Disse kan give en masse ekstra godt til din profil, og vi anbefaler at man benytter sig af det.

Video / Musik
På nogle sider er det muligt at lægge musik og videoer op. Hvis man har nogle kreative evner såsom at man kan synge, danse eller andet godt – så er det en fordel at lægge noget af den slags op.

En vigtig huskeregel her er at alt der ligges op skal være af høj kvalitet, og ikke bare for ”at have noget på profilen”.